Bedre Bolig — besparelsen betaler sig


Få masser af fordele ved at forbedre din bolig:

  • Spar penge på din varme- og elregning
  • Øg din boligs markedsværdi
  • Få et bedre indeklima og øget komfort

Selv små forbedringer kan gøre en forskel


Langt de fleste ønsker at tage de mest energirigtige valg, når de renoverer deres bolig. Men det kan være rigtig svært at vurdere, hvilke forbedringer der vil have størst effekt og om et tiltag i det hele taget kan svare sig.

Mange af de huse, som er mere end 30 år gamle, lever ikke op til nutidens standarder inden for energiforbrug og komfort. Isoleringen kan være for dårlig, varmeanlægget ineffektivt og døre og vinduer ikke tætte nok. Men hvor skal du begynde og hvor trænger din bolig allermest til en renovering? Som Bedre Bolig-rådgiver hjælper vi dig med at få overblik over de tiltag, der vil give dig størst gevinst. Og vi hjælper med at prioritere tiltagene ud fra dit budget og dine egne prioriteter.

Ring til os i dag på tlf. 40 28 88 87 – og få energirådgivning, der betaler sig.



Derfor skal du bruge en Bedre Bolig-rådgiver


Tag de rigtige beslutninger fra starten. Med en Bedre Bolig-rådgiver får du mere værdi for pengene, når du renoverer din bolig. Du får overblikket og bliver i stand til at tage de valg, som giver dig de største besparelser.
 
Som Bedre Bolig-rådgiver gennemgår jeg dit hus og kortlægger, hvordan du opnår et mindre energiforbrug, som resulterer i lavere varme- og elregninger, øget markedsværdi af boligen og et meget mere behageligt indeklima i huset – alt sammen konkrete fordele. 

Som Bedre Bolig-rådgiver kan jeg rådgive dig i de dele af renoveringsprocessen, du ønsker. Det kan være fra de første overvejelser over tilsyn med renoveringsarbejdet til opfølgning på hele projektet et år efter. Det kan være økonomisk overblik og budgettering, og det kan være indhentning af tilbud og aftaler med håndværkere. Det er dig, der bestemmer.



Tryghed i hele processen


Vi starter forløbet med at tale om, hvilke ønsker og planer for renoveringen, du har. Vi kommer også ind på budget og eventuelle prioriteter.
Vi gennemgår din bolig og udarbejder en rapport med forslag til, hvordan du bedst muligt kan energioptimere din bolig. Du får et overblik over fordelene og økonomien ved hvert enkelt tiltag. På den måde er det nemt for dig at se, hvilke tiltag der er mest rentable for dig og hvornår et tiltag har tjent sig selv ind. Denne plan og budget kan du vise i din bank i forbindelse med finansiering af renoveringen.

Vi kan også være med, når du skal have udført selve renoveringen. På grund af vores store erfaring fra tømrer- og snedkerfaget og samarbejde med andre håndværkere har vi en solid baggrund for at guide dig godt igennem hele projektet.

Prisen på udarbejdelse af en Bedre Bolig-plan ligger mellem 4.000 og 9.000 kr. alt efter husets størrelse og stand.





ENERGIRÅDGIVNING DER BETALER SIG


Bedre Bolig-energirådgiver Anders Larsen

 

Siden 1996 har jeg været i tømrer- og snedkerfaget, hvor min grundpille hele vejen igennem har været grundighed og kærlighed for træ. Jeg er uddannet som energihåndværker under Grøn Erhvervsvækst og Bedre Bolig-rådgiver under Energistyrelsen.

Fårebjergvej 38
5250 Odense SV

Telefon: 40 28 88 87  
E-mail: info@bedre-bolig.nu

Godkendt Bedre Bolig-rådgiver


En Bedre Bolig-rådgiver er uddannet under Energistyrelsen og har fokus på at rådgive boligejere ud fra en helhedsvurdering af boligen og ejerens behov og brug af huset. 

Vi er glade for at kunne hjælpe dig som boligejer med at få indblik i, hvordan du kan spare energi og fremtidssikre din bolig. 

Kunderne siger...


"Vi har et skønt hus fra 50'erne, som vi gerne vil renovere, så det bliver mere energivenligt. Vi er kede af vores dyre energiregninger, og at vi fyrer for gråspurvene, mens vi selv fryser om fødderne. Vi har bare ikke rigtig kunnet overskue, hvor vi skulle begynde og ende med projektet. Det var en utrolig stor hjælp af få råd og vejledning af Anders, som grundigt gennemgik vores hus og fremlagde en udførlig plan. Det bedste ved planen var at se indsatserne, hvad de betyder for energiregningen, og at vi for relativt få kroner kan få forbedret vores indeklima. Vores næste skridt er at vise banken planen og låne pengene, så vi kan gå i gang!"

— Peter Edrén Tvedskov

Bedre Bolig — din energirådgiver når du vil spare penge